Biomekaniske undersøgelser

For at fremstille korrekte biomekaniske indlæg er der få nødvendige undersøgelser at udføre.

Kontakt

Skriv til paagodfod@gmail.com og hør mere.

Fodens neutralposition

Fodens stilling, når subtalarleddet er neutralt, kaldes fodens neutrale position.

Uanset om du har pt. siddende i patientstolen, eller du har pt. i stående stilling, med flekteret knæ på en skammel, er der en effektiv og forholdsvis enkel måde, at finde frem til stillingen på. Samtidig er der også nogle måder hvorpå, du kan kontrollere, at stillingen/positionen er korrekt.

Med pt. siddende i patientstolen finder du neutralstillingen ved at placere tommel på laterale hånd på eller lige bag caput af 5. metatars. Imens palperer du med mediale hånd subtalarleddets mediale og laterale ledkanter (ledspalterne er placeret under de smilehuller, du ser en smule distalt og anteriort for mediale og laterale malleoler. Når mediale og laterale kanter af talus er kongruente i forhold til kanterne på calcaneus, er subtalarleddet i neutral position (hverken talus eller calcaneus prominerer).

Du kan kontrollere stillingen ved at dorsalflektere talocruralleddet en smule (ca. 5 grader), hvilket låser midttarsalleddet. Fod og ben vil føles som en rigid enhed, når stillingen er korrekt.

Biomekanik for fodterapeuter

Gradmåle bagfodens stillinger

Det er nødvendigt at gradmåle bagfodens stillinger (som illustreret ovenfor). Til venstre måles bagfodens stilling med subtalarleddet i neutral stilling. Til  højre måles bagfodens stilling, når patienten står i almindelig afslappet hvilestilling.

Det er også vigtigt at kende forfodens stilling i forhold til bagfoden. Forfoden kan være i varus, i valgus og/eller 1. stråle kan være plantarflekteret (er sjældent dorsalflekteret). Der skal foretages en ledtest, da rigiditet i nogle led påvirker muligheden for et optimalt resultat. Også viden om benlængdeforskel er essentielt.

Med denne viden kan fodterapeuten gå i gang med  at fremstille et par indlæg efter biomekaniske principper.

Hvis der ved kontrol stadig er gener fra f.eks. hofter skal tibiatorsion og hofterotation undersøges. Hvis disse målinger ikke er normale hos voksne, kan indlæg ikke løse hele opgaven, hvorfor der skal suppleres med strækøvelser – evt. med hjælp fra en fysioterapeut.

Biomekanik for Fodterapeuter

1. stråles position og bevægelighed er en vigtig undersøgelse.

Med neutralstillingen fastholdt med laterale tommel på caput af 5. metatars, lader du pegefingeren holde dorsalt på caput af 5. metatars. Nu tager du den anden/mediale hånds tommel og pegefinger og griber på samme måde omkring caput af 1. metatars. Tankerne tilbage til laterale hånd, hvor du nu – mens du bevarer neutral position inde i laterale hånd – forflytter dit greb hen henover caput af 4., 3. og hen til 2. caput. Dette greb skal fastholde neutralstillingen, og den laterale hånd skal nu holdes helt stille.

Mediale hånd bevæger 1. stråle opad (i forhold til dorsum) i dorsalfleksion og nedad (i forhold til planta) i plantarfleksion.

De 2 hænders tommelfingernegle bruges som måleredskab. Inden mediale hånd bevæger 1.stråle, er de 2 negleender lige ud for hinanden, når forfoden er lige/neutral. Ved normalt bevægelsesmønster vil mediale tommel flyttes (parallelt) 5mm. op i dorsalfleksion og 5mm. ned i plantarfleksion.

Ved en plantarflekteret 1. stråle vil caput af 1. metatars have en lavere/mere plantar udgangsstilling i forhold til caput af 2. metatars, og de 2 tommelnegle kan derfor ikke som udgangspunkt være lige ud for hinanden. Kan caput af 1. stråle bevæges opad til over niveau med caput  af 2. metatars er 1. stråle mobil. Kan den kun komme til niveau, er den semirigid. Kan den ikke komme til niveau, er den rigid. Der kan sagtens være et totalt bevægelsesudsving på 10 mm eller endda mere, uden at 1. stråle er mobil. Altså hvis den ikke kan komme over niveau af 2. caput.

Begræns callositet

Callositeter og clavi er tegn på fejlbelastning. Begge dele skal gerne ophøre eller mindskes betydeligt ved optimal effekt og korrekt brug af indlæggene.

Biomekaniske Indlægssål

Indlægssåler bør fremstilles efter biomekaniske principper, der sikrer bedst muligt alignment hele vejen op igennem bevægeapparatet.

Hvornår indlægssål til børn?

Indlægssåler til børn kan overvejes fra ca. 3 års alderen, hvis barnet har ondt, ikke vil deltage i gang og leg eller tilstanden er asymmetrisk.

Overvej altid om en afvigelse fra det såkaldt normale kunne være alderssvarende.

Biomekanik for Fodterapeuter

Dans glad gennem livet!